Gave til veninden der har alt: Blind mystery wine tasting

Gave til veninden der har alt: Blind mystery wine tasting


7 minutters læsning

Har kommer en rigtig sjov og anderledes ide til en gave til veninden der har alt! Arranger en sjov vinsmagning derhjemme.

Det er aldrig nemt at finde en personlig og passene gave til hende, der har alt. Men oplevelser og kvalitetstid sammen går man aldrig forkert i byen med. Og det behøver ikke være det mest komplicerede at arrangere. Prøv det her:

MYSTERY BLIND WINE TASTING

Giv din veninde en kasse med tre flasker vin og en sjov oplevelse med vinsmagning, som du selv kan arrangere!

Først skal du gøre dig klart, hvilken type vine, din veninde foretrækker. De mere tørre? De lidt mere søde? Dem, der har lidt mere kant?

Ud fra hendes præferencer, kan du bestille en af følgende smagekasser med tre flasker vine hjem:

Så snart vinene er bestilt, skal du gennemgå huskelisten nedenfor og blive enig blandt veninderne, hvem der sørger for hvad.

Sådan forbereder I jer: Huskelisten 

  1. Viskestykker, stofduge eller andet stykke stof, som skal klippes til øjenbind. I skal nemlig have bind for øjnene. 
  2. Tre vinglas per person. Her skal I nok regne med at tage ekstra glas med hjemmefra. Det er ligegyldigt, om det er forskellige typer vinglas. Det gør det hele bare mere charmerende. 
  3. En buket blomster. Hvem elsker ikke at få blomster. Jeg kan personligt ikke få nok af dem, når der skal fejres noget. 
  4. Lækre snacks, der er gode til vinsmagning skal ikke have en for kraftig smag. Server grissinistænger, friskbagt baguette, smør og vindruer. Hvis I senere vil lege lidt med smagene og hvordan kraftige snacks kan påvirke vinsmagen, så server også salami og oliven. Det er nemlig ret sjovt at opleve, hvor drastisk en vin kan ændre smag baseret på hvad man spiser sammen med den. 
  5. En stor pose med isterninger. Lav dem selv eller køb dem færdige. 
  6. En stor skål til når vinflaskerne skal på køl ved bordet.

Udskriv smagsprofilerne for vinene

Mens du venter på at vinene ankommer, kan du printe smagsprofilerne ud på de vine, I skal smage. De er rigtig gode at tage med til vinsmagningen for at lære vinene bedre at kende og for at hjælpe jer med at identificere de lugte og smage, I får fra vinen. Alene det giver jer en bedre oplevelse af en vinsmagning især når man ikke er ekspert.

Du kan downloade smagsprofilerne her:

Sommerfavoritter

De elegante klassikere

De kantede vine

De feminine grillvine

På køl med vinen og gem kassen

Når vinene er ankommet, skynder du dig at pakke dem ud sætte dem i køleskabet. Jeg glemmer nemlig altid sådan noget til i sidste øjeblik, så det er godt at være på forkant.

Sørg for at gemme den tomme kasse. Når dagen kommer, hvor din veninde skal overraskes, lægger du nemlig de dejligt afkølede vine ned i kassen igen og pakker den ind i gavepapir. Så kan I overrække veninden en stor gave. Hvem elsker ikke at få overrakt en kæmpe pakke! 

Bonus: Når du lægger den afkølede vin tilbage i kassen lige inden du tager afsted, holder den sig samtidig lidt længere kold under transporten.

Kvinde der holder en kasse med tre flasker vin til vinsmagning

Tag initiativet hjemme hos veninden

Når I kommer hjem til din veninde, tager I over i køkkenet. Gør de lækre snacks klar, tag vandkarafel, vandglas og vinglassene frem og sæt blomsterne i vase.

Sæt Dannebrog på bordet. Det fedeste er altså at blive forkælet og der skal insisteres på, at hun sætter sig ned og slapper af.

Fyld den store skål med isterninger og læg flaskerne ovenpå. Arranger dem lidt lækkert, så det ser godt ud. Kig på flaskerne sammen og de dertilhørende smagsprofiler, som du har printet ud i forvejen.

Føl mundvandet løbe lidt. Glæd jer. Om lidt går det i gang!

Snacks til vinsmagning

Udpeg en vinskænker og tag bind for øjnene

Udpeg en vinskænker. Hun får ansvaret for at skænke vinen op i samme rækkefølge hos alle sammen.

Inden det sker, skal alle først sætte sig ned og tage bind for øjnene. Hjælp gerne hinanden.

Skænkeren skænker, og naturligvis også til sig selv. Ingen skal snydes! Bare I husker rækkefølgen på hvilken vin, der er i hvilket glas. Til sidst tager vinskænkeren også bind for øjnene.

Nu kan smagningen gå i gang!

Kvinde giver veninde bind for øjnene til vinsmagning

Lugt, smag, snak, grin - og husk at drikke vand

Lugt først til de tre forskellige vine inden I smager. Hvad lugter de af? Smag så på dem i samme rækkefølge, fra venstre mod højre. Hvad kan I smage? Har I en favorit? Husk at drikke vand ind i mellem, hvis I da kan føle jer frem til vandglasset 😉

Se, om I kan gætte hvilken vin er hvilken. Kan I spotte roséen? Hvis I er Riesling-elskere, kan I så finde den? Og har I fundet vinen, der smager af abrikos?

Når I er færdige med at smage, kan I tage bindet af øjnene igen. Smager vinene anderledes, nu hvor I kan kigge på farven?

Kvinder der smager på vin med bind for øjnene

Præsenter vinen og smag igen på den

Nu kommer den sidste opgave til vinskænkeren. Med udgangspunkt i smagekortene, præsenteres vinene:

Hvilken drue har I smagt på?
Hvad er vinens noter og smage?
Hvordan påvirker dens alkoholindhold jeres smagsoplevelse?
Kunne I smage forskel på tør og halvtør?
Hvilken rolle spillede syreindholdet på det I smagte?

Nu kan I more jer lidt over, om I under blindsmagningen var i stand til at identificere aromaerne og smagene. Er der noget I slet ikke kan genkende, og er der en smag eller lugt, som I synes minder om noget helt andet?

Nyd så ellers de lækre snacks, de gode vine og hinandens skønne selskab.

Rigtig god fornøjelse med jeres Mystery Blind Wine Tasting!

Kvinde der præsenterer en flaske vin til vinsmagning

På Instragram kan du også se en video, hvor jeg sammen med mine veninder viser, hvor nemt og sjovt, det kan gøres.

Se Mystery Blind Wine Tasting Reel på Instagram

« Tilbage til bloggen