Sabrina Becker: En visionær kvinde i en traditionel vinverden

Sabrina Becker: En visionær kvinde i en traditionel vinverden


4 minutters læsning

Sabrina Becker af Weingut Becker: En stolt nyfortolkning af tradition og nytænkning

I hjertet af Rheinhessen i Sydtyskland, mellem Mainz og Worms, ligger Weingut Becker i Spiesheim, ledet af Sabrina Becker. Denne familiedrevne vingård hviler på det majestætiske Spiesheimer Plateau og strækker sig over 26 hektar vinmarker.

Sabrina Becker er en ung kvinde med en passion for vin og en stærk beslutsomhed, og har forvandlet familiens traditionelle vingård til et moderne og populært samlingssted for vinelskere i hele Tyskland. Efter at have afsluttet sin uddannelse som vintekniker og ønolog i 2017, besluttede Sabrina Becker sig for at forlade det strukturerede kontorliv bag sig og følge sin passion for vinproduktion og derved kaste sig ud i familiens vinfirma. Hendes motto, "Ingen frygt for forkerte beslutninger, ellers går man glip af de rigtige", har været hendes guide gennem hendes rejse, hvilket i højeste grad har sat standarden for hendes risikovillighed for måden at drive forretning på.

Den voksende ligestilling i vinbranchen i Tyskland

Sabrina Beckers rejse som kvinde i vinbranchen afspejler en større bevægelse, hvor kvinder i stigende grad indtager centrum i en branche, der traditionelt har været domineret af mænd og stærke traditioner. Med en stigning i antallet af kvindelige vinproducenter i Rheinhessen, der i dag udgør ca. 20%, og en voksende anerkendelse af deres bidrag, viser Sabrina Beckers historie, at kvinder ikke kun kan trives, men også blomstre i en ellers mandsdomineret verden.

I sin tid som kvinde i vinbranchen har Sabrina ofte fået spørgsmålet:

"Er det sværere for dig som kvinde at arbejde i vinindustrien end for dine mandlige kolleger?"
Hendes svar afspejler en nuanceret forståelse af de udfordringer, kvinder kan stå over for i en traditionelt mandsdomineret branche. Hun erkender, at historisk set har vinbranchen været domineret af mænd, hvilket har skabt barrierer for kvinder, herunder traditionelle kønsrolleopfattelser og mangel på anerkendelse og lige muligheder.

Kvinders unikke bidrag til vinbranchen

Men Sabrina Becker understreger også, at disse udfordringer ikke er universelle, og at kvinder i dag i stigende grad bryder barrierer og bliver anerkendt for deres bidrag til vinverdenen, til trods for at det tager lidt ekstra arbejde at komme dertil, end hvis man er mand. Hertil kommer, at et stigende antal af moderne vingårde og regioner prioriterer ligestilling og derfor i større grad giver kvinder muligheder for at trives som vinproducenter, ønologer og ledere i vinbranchen.

Sabrina Beckers evne til at bryde med traditionelle kønsroller og skabe en ny vej for sig selv og familiens vingård illustrerer styrken og modet hos kvinder i vinbranchen, mener hun. Hun viser, at det er muligt at forene tradition og fornyelse; at ære fortiden samtidig med at fremtiden bliver formet.

Økologiske vine og bæredygtighed i landbruget

Sabrina Beckers beslutning om at omfavne en 100% økologisk vinproduktion fra og med årgang 2024 samt generelt at sætte en bæredygtig forretningsagenda, vidner om hendes stærke engagement til ikke kun at producere fremragende vine af højeste kvalitet, men også at beskytte og respektere miljøet omkring hende. Dette skridt markerer en ny æra for Weingut Becker, hvor dyb respekt for naturen går hånd i hånd med passionen for vinproduktion.

Vejen til success: Den magiske opskrift på innovation og risikovillighed

Sabrina Beckers historie er et levende eksempel på en kvinde, der har navigeret i en branche præget af traditionelle kønsnormer og har fundet sin plads som en respekteret og beundret vinproducent. Som rollemodel ikke kun for unge kvinder, der ønsker at forfølge en fremtid inden for vinproduktion, men også inden for det fortsatte engagement i bæredygtighed, innovation og inklusion sikrer hun, at Weingut Becker forbliver en førende aktør inden for vinproduktion, der sætter standarden for kvalitet, integritet og passion.

Køb vin fra Sabrina Becker eksklusivt i Danmark hos Women of Wine

Gå på opdagelse i det kuraterede sortiment af eksklusive vine fra Sabrina Becker her

« Tilbage til bloggen