Nem frokost til veninderne: Husk et lækkert glas vin til

Frokost er ret undervurderet som et socialt samlingspunkt uden for arbejdspladsen. Om weekenden tyer vi til den tunge brunch, som gør os mætte resten af dagen, og har vi pluselig en dag, hvor vi har en time til at mødes med veninder til frokosttid, bliver det typisk til noget hurtigt take-away eller ude på en dyr café. Eller bare droppet, fordi vi i forvejen er alt for stressede.

Lad os tage frokosten tilbage! Og stadig holde det simpelt, lækkert og sundt. Bliv inspireret her til, hvordan du nemt gør det.

Genskab hyggen omkring frokosten

Lav frokost sammen med din veninde

Frokost bliver altid lige presset ind i en travl dag med alt for mange

programpunkter. Lad os forsøge at lave den om til en hverdagsoase og

 tage stresset væk, hvor vi for bare en times tid læner os tilbage med veninden eller veninderne, og får forkælet sanserne lidt. Der skal faktisk ikke ret meget til. Et lækkert glas vin, som komplimenterer maden så fint, giver dig mere ekstra end du tror.

Nemme og lækre frokostretter

Jeg har fundet mine personlige favoritter frem henne hos Maden I Mit Liv.
Anne-Kathrine har bare en rigtig god smag og

jeg finder altid noget hos hende, som jeg godt kan lide – og som er vildt nemt at gå til. Til frokostinspiration har hun et helt afsnit med lækre, sunde salater, som jeg selv elsker at servere til mine venindefrokoster. I kan også hygge jer med at lave frokosten sammen. Og får du din veninde til at tage en baguette med, så er I allerede rigtigt godt kørende!


Se mine salat-favoritter fra Anne-Kathrine hos Maden i Mit Liv her:

Caprese-pastasalat

Kikærtesalat med feta og spidskål

Opskrift på kikærtesalat med spidskål og søde kartofler på et gråt fad med et beige viskestykke. Pyntet med feta, brombær og valnødder.

Club sandwich-salat

Spidskålsalat med edamamebønner

Løft frokostsalaten til next level

Man kan godt drikke et enkelt glas vin til frokost, selvom man er med bil og har resten af dagen at skulle klare. I middelhavslandene er det helt normalt at nyde et glas vin til en dejlig frokost, og jeg elsker at blive inspireret af den afslappethed de har dernede omkring frokosterne.

Og tøv ikke med at åbne en frisk flaske vin. Du skal nok få den tømt i løbet af ugen. Lukker du den godt til og har du endda en vakuum-pumpe, så kan den holde sig 5-6 dage på køl uden problemer. Husk nu hverdagsluksusen. Tag dig et glas vin mens du laver aftensmad senere eller dagen efter. Det kan virkelig noget.

Hvilken vin passer godt til salat?

Til Caprese Pastasalat ville jeg drikke et glas vin med en god syre. Her er Sabrinas Riesling med sine saftige æblenoter og subtile krydderurter et virkeligt skønt bud. Samtidig er den klassisk, lækker hvidvin, som falder i de flestes smag.

Til kikærtesalaten ville jeg åbne en flaske af Sabrinas Sauvignon Blanc, da den er rimelig lækker sammen med fetaost. Dens noter af stikkelsbær, frisk citrus og peberfrugt er henrivende - men vær advaret: Det bliver svært at nøjes med et enkelt glas!

Til karry-bacon pastasalaten: Jeg er altid vild med at parre noget "fadvin" op med cremede dressinger og bacon. Her kan du drikke Dorothee har skabt en direkte vidunderlig Chardonnay fra fad som du bare venter på en rigtig god grund til at smage. Det har du nu!

Til kålsalaten tager du en flaske kølig rosé ud af køleskabet. Min favoritrosé er Sabrinas Merlot Rosé som både er sofistikeret men samtidig meget nem at drikke.  

Skab en hyggelig atmosfære til frokosten

Find en dejligt afslappende playlist fra Spotify og sæt den til at spille så snart du har fundet den frem og sat den til en højtaler. Ellers glemmer du det, når dine gæster er ankommet. Det har jeg i hvert fald tendens til. Jeg har lige opdaget LUNCH and CHILL playlisten, som jeg godt kan anbefale til en times frokost. Spilletiden er på 19 timer, så der er ingen fare for, at musikken er færdig, inden I når at blive færdige.

Og har du en ekstra sød veninde, har hun en buket blomster med, som I kan stille direkte på bordet. Mere skal der ikke til for at skabe hverdagsluksus midt på dagen!

De sjældne frokoster: Udnyt tiden!

Selvom det ikke er tit, at vi får tid til at arrangere en frokost for veninderne, behøver det altså ikke være det helt store vi disker op med. Det specielle ligger i, at vi få skabt kvalitetstid til hinanden som veninder. Det giver et energiboost, som gør måske endda en i forvejen tung dag, meget nemmere at komme igennem. Jeg har i hvert fald aldrig selv fortrudt dem, især de gange, hvor jeg har været tæt på at aflyse.

God fornøjelse med din næste nemme frokost til veninderne. Og husk at bestille vinen allerede nu, så den står klar til den dag, I spontant beslutter jer for at mødes.

Leave a comment

Please note, comments need to be approved before they are published.

'

Denne side er beskyttet af hCaptcha, og hCaptchas Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.

Shop hos Dorothee, Franziska og Heidelies